U15 piger træningsgruppe

Elitehåndbold Aalborg tilbyder piger fra EH Aalborgs samarbejdsklubber en række træningssamlinger for hver af de to årgange i U15 hvert år fra oktober til marts.

Træningssamlingerne ledes af EH Aalborgs trænerteam med hjælp fra klubbens spillere. Sammen vil de stå for spændende og udfordrende træning, som vil være en blanding af håndboldtræning, fysisk træning samt tiltag med hyggeligt samvær. 

Målet er at give de unge spillere fra samarbejdsklubberne et indblik i, hvad det vil sige at dyrke håndbold på eliteplan. Gennem deltagelse i træningssamlingerne får pigerne et grundlag for at vurdere, om de senere vil gå til udtagelse til EH Aalborg U17´s hold.

Træningssamlingerne har også et socialt mål. Vi giver piger på tværs af klubber et sted, hvor de kan dele deres fælles interesse for håndbold, møde nye venner og få gode oplevelser sammen.

Hvem kan deltage?
Piger årgang 2011 og 2012, som spiller håndbold i en af EH Aalborgs samarbejdsklubber

Der er åben tilmelding for alle medlemmer af samarbejdsklubberne.
(Se samarbejdsklubber via linket her) 

Dog er der kun 30 pladser på hver årgang, som gives efter først til mølle via tilmeldingsformular, som findes her på siden i efteråret, når tilmelding for ny gruppe åbnes.

Forventninger til deltagere

Det forventes at man, ved tilmelding til U15 træningsgruppen, prioriterer at deltage i så mange træninger som muligt, da vores trænerteam planlægger træningen efter forventet antal deltagere. 

Skulle der være en enkelt træning, man ikke kan deltage i, skal der meldes afbud i så god tid som muligt.

Du skal derfor – før du melder dig til – overveje om du er klar til at sætte træning hos EH højt i din kalender.

Spørgsmål

Spørgsmål om træning kan rettes til:

Talentchef Søren Mortensen
shm@ehaalborg.dk

Tilmelding er LUKKET

Ville du gerne have være med i U15 træningsgruppen
i sæson 2026-2027? Alle pladser er solgt. 
Kontakt koordinator-ungdom@ehaalborg.dk for at høre, om der skulle være kommet et afbud.

Pris for deltagelse er 500 kr. Beløbet skal overføres via MobilePay før tilmelding er bindende. Overfør først, når du HAR fået en billet via tilmeldingssystemet for din årgang. 
Er økonomien en udfordring, kontakt da Søren Mortensen på shm@ehaalborg.dk

Kontakt U-15

U-15

Her finder du kontaktinformation til vores U-15 ansvarlige.

Koordinator

Talentchef

Søren Haslev Mortensen