2019 skudt igang mod pokalmestrene

3. januar 2019

2. Januar var det endelig blevet tid til at spille ligahåndbold i Nordjylland igen efter en lang vinterpause, som havde været ekstra lang på baggrund af kvindernes Europamesterskab i Håndbold i Frankrig. Der ventede en svær opgave mod de nykårede pokalmestre fra Nykøbing Falster Håndbold som dagen før nytår fejede al modstand af banen under Final 4, herunder en magtdemonstration i semifinalen mod Randers HK som blev besejret med 19 mål.

Sidst EH Aalborg og Nykøbing Falster mødte hinanden blev det ligeledes til en overbevisende sejr til Falster som slog Aalborg med 21 mål i klubbens kun anden kamp som ligahold. På trods af en utrolig svær modstander i topform har EH Aalborg længe set frem til dagen i går og holdet har været utrolig opsat på at vise og bevise deres fremgang og udvikling siden sæsonstarten i 2018.

498 tilskuere havde fundet vej til Nørresundby Idrætscenter til årets første kamp som blev dømt af det Danske dommerpar Karina Christensen og Line Hesseldal som senest var på banen i kvindernes EM finale i Frankrig. Denne bedrift blev naturligvis markeret med blomster til dommerparret efter kampen.

(artiklen fortsætter under videoen)

EH Aalborg kom godt fra start i det nye år og var foran halvvejs ind i første halvleg og gik til pause bagud med kun 3 mål. Nykøbing kom bedre ud til 2. halvleg hvorimod EH Aalborg skulle bruge nogle minutter til at komme igang igen efter pausen. Hen imod slutningen fik EH bedre fat i Nykøbing og kampen endte dermed med en sejr til pokalmestrene på 28-21. En ikke overraskende sejr til topholdet fra Falster og et resultat som samtidigt bevidner om EH Aalborg´s udvikling igennem det første halvår som ligaklub.

Dermed blev året skud igang med en kamp hvor både overraskelsen, men også ydmygelsen udeblev. Kampen bød samtidigt på comeback til Julie Aagaard og Mathilde Storgaard og debut til vores nye 13´er Rebecca Philmann Sønderskov. Kampens spiller blev Anne Brinch-Nielsen.

I næste runde gælder det kampen mod Aarhus United på udebane d. 12/1.

Billeder fra kampen: EH Aalborg vs Nykøbing Falster

Artikler fra kampen: Nordjyske   –   Tv2Nord


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • På vores bødekassefest fik vi lov til at sidde og spise på @abbeyroadcafeaalborg. Super hyggeligt med god mad og god service! 🤩🤩💃🏼✨

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018