EH Aalborg fortsætter samarbejdet med Thy Rock – fællesskab, fest og stærke oplevelser

EH Aalborg fortsætter det spændende samarbejde med Thy Rock, der i 2026 igen samler tusindvis af musikglade gæster på Dyrskuepladsen i Thisted. Samarbejdet bygger på fælles værdier om fællesskab, lokale rødder og store oplevelser – både på og uden for banen.

Thy Rock 2026 tegner allerede nu igen til at blive en stor succes. Festivalen er godt på vej mod udsolgt, og mere end 8.500 billetter er allerede solgt – præcis som de foregående år, hvor Thy Rock har meldt fuldt hus. Musikprogrammet er stjernespækket og byder på nogle af Danmarks mest populære og aktuelle navne. Publikum kan blandt andet glæde sig til Christopher, Benjamin Hav & Familien, Medina, Suspekt, Andreas Odbjerg, Jonah Blacksmith, Hugorm, Zar Paulo, Madsen, Jakob Dinesen, Rikke Thomsen og MD-Duo. Derudover får festivalen også internationalt besøg, når engelske Smokie indtager scenen.

Bag Thy Rock står et stærkt hold, som konstant arbejder på at udvikle festivaloplevelsen. Ifølge Hans Peter Jarl Madsen bliver der endnu mere at glæde sig til:
– Vi tør godt love et brag af en fest, og så lægger vi endnu lag på musikken, når vi senere præsenterer programmet for Den Lille Vilde, temabaren Mandehørm samt Radio LimfjordTeltet.

Samarbejdet mellem EH Aalborg og Thy Rock handler ikke kun om musik og sport, men om at skabe stærke oplevelser og relationer i Nordjylland. Begge parter har et klart fokus på at samle mennesker på tværs af interesser – hvad enten det er håndbold i Skansen eller musik under åben himmel i Thisted.

For dem, der ønsker at forkæle sig selv lidt ekstra, tilbyder Thy Rock også VIP-billetter. VIP-gæster får adgang til VIP-teltet med lækker mad både fredag og lørdag, egne toiletter og ekstra komfort.
– Så vi har noget til alle: dem der gerne vil have den traditionelle festivaloplevelse, og dem der vil have lidt ekstra luksus, afslutter Hans Peter Jarl Madsen.

EH Aalborg ser frem til samarbejdet og de muligheder, det giver for at skabe synlighed, fællesskab og unikke oplevelser for både fans, samarbejdspartnere og lokalsamfundet.

👉 Læs mere og køb billetter på www.thyrock.dk