EH Aalborg Pressemeddelelse: Ny træner konstellation på plads

18. april 2019

Træner konstellationen er på plads, og vi kan derfor med glæde offentliggøre at Simon Olsen, nuværende assisterende træner for Skive FH herrer 1. Division, bliver EH Aalborgs nye hovedtræner.

Med ansættelsen af Simon er vores nye konstellation fuldendt, og vi er meget tilfredse med, at vi kan præsentere et af de mest kompetente og ressourcestærke trænerteams i ligaen.

Vi har med ansættelserne af trænerne arbejdet ud fra et nyt set up med en manager, en hovedtræner og en assisterende træner. Det vil sige, at vi fra den kommende sæson ikke har en cheftræner, men har delt den vanlige cheftræners opgaver ud på Morten Secher og Simon Olsen.

Morten Secher vil som manager have det overordnede sportslige ansvar og vil sætte retningen for EH Aalborg både administrativt med opgaver af sportschef karakter, men også praktisk på hal gulvet til træning og kamp. Simon Olsen vil som hovedtræner varetage de daglige træninger, og fungere som den daglige hovedtræner med træningsplanlægning mv. Pernille Kjær vil, udover deltagelse i alle træninger, have et øget fokus på udviklingsspillerne og samarbejdet med ungdommen og de ”boblere” som deltager i ligaholdets træninger i tillæg til vanlige assistenttræner opgaver.

Træner konstellationen tilfører flere ressourcer end vanligt, herved opnår vi et bedre udviklings og elite miljø til glæde for hele klubben, herunder både vores talentfulde ungdomsafdeling, de unge talenter som er på spring til ligaholdet og ikke mindst ligatruppens faste spillere.

Om ansættelsen som hovedtræner udtaler Simon Olsen.

“Jeg glæder mig utrolig meget, til at blive en del af EH Aalborg. Jeg synes, at klubben har gang i nogle rigtig spændende planer, herunder prioriteringen af det nye sportslige set up omkring klubben og holdet, som tiltaler mig meget, og som jeg kan se, mig selv i. Jeg kommer til en klub, der har en klar strategi, og nogle gode værdier bag, som jeg synes er vigtig for at kunne lykkedes som klub”

“Jeg ser meget frem til, at indgå som hovedtræner, i den nye konstellation, som ser rigtig spændende ud – Og hvor jeg forhåbentlig, kan være med til, at fortsætte den fremgang som klubben har været igennem de seneste år, og samtidig medvirke til, at vi kan etablere os i ligaen over de kommende sæsoner”

 

Sportslig hilsen
Henrik Skals


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • Vores Europamester! 🥇😍🏆 @liiinelarsen

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018