EH Aalborg Pressemeddelelse: Til- & afgang i spillertruppen

8. juli 2019

Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til Natascha Wollesen. Den 23 årige bagspiller har tidligere spillet i TMS Ringsted og Vendsyssel Håndbold og er med dette skifte nu klar til at tage det næste skridt i karrieren. Natascha er kendt for sit hurtige spil, gode overblik samt viljen til at påtage sig et stort ansvar på banen. Natascha er hårdtarbejdende spiller med store ambitioner og viljen til at investere det der kræves for at slå igennem i HTH-ligaen. Natascha er i forvejen studerende i Aalborg og dermed er de perfekte rammer og forudsætninger på plads for at Natascha kan videreudvikle sit store talent. Vi glæder os meget til at byde Natascha velkommen og ser frem til at se den hurtige og eksplosive spiller på banen i næste sæson. Velkommen til klubben Natascha!

Natascha udtaler om skiftet:

“Jeg er sindssygt beæret og glad for at jeg skal spille for EH Aalborg i den kommende sæson. Det er en klub med høje ambitioner og et super professionelt miljø, som jeg tror er perfekt for mig og min videre udvikling som håndboldspiller. Jeg har trænet lidt med holdet de sidste par uger, og jeg synes at træningen er hård, lærerig og udfordrende, hvilket jeg lægger stor vægt på da jeg elsker at træne og udvikle mig. Det bliver et stort spring, især rent fysisk at skulle spille i håndboldligaen, men jeg går ydmygt ind til opgaven og jeg er ikke i tvivl om, at EH Aalborg er det rigtige sted for mig at tage det spring. Jeg glæder mig til at møde alle i og omkring klubben, og gøre mit til at skabe resultater for holdet, så vi for alvor kan bide os fast i håndboldligaen.”

 

Samtidigt bliver truppen forstærket i den højre side i form af allround-spilleren Sofie Neldeberg Nielsen som ligeledes skifter fra Vendsyssel Håndbold. Sofie er venstrehåndet og kan indtage både fløj og back-positionen. Sofie er kendt som en hårdt trænende spiller med en smittende energi og masser af overskud. Sofie glæder sig til at tage næste skridt i karrieren og kommer til klubben med en benhård vilje til at blive en afgørende spiller på holdet og kæmpe sig til masser af spilletid. Velkommen til klubben Sofie!

Sofie udtaler om skiftet:

“Jeg har valgt Aalborg til næste sæson, fordi jeg tror på at klubbens set-up kan være med til at udvikle mig som håndboldspiller. Mit indtryk er, at træningsmiljøet og mentaliteten er rigtig god og det glæder jeg mig virkelig til at blive en del af. Jeg ser frem til at tage skridtet til ligaen og de nye udfordringer det bringer med sig.

 

Katja Ryesberg skifter til svensk håndbold i jagten på flere kamp minutter. Katja´s nye klub Kristianstad Handboll rykkede i sidste sæson ud af den svenske liga og nu har klubben hentet Katja for at hjælpe klubben tilbage i den bedste række. Vi vil gerne sige en stor tak til Katja for hendes gode humør og positive indstilling. Samtidigt vil vi gerne takke Katja´s pårørende for deres hjælp i kulissen i den forgangne sæson.

 

Vi er stolte over at kunne præsentere at Mie Krogh Larsen fortsætter i EH Aalborg i klubbens målvogter team i den kommende sæson. Mie er blandt de mest trofaste spillere i projektet og har været med på den lange rejse fra klubbens begyndelse. Mie møder altid op med et smil på læben og arbejder sindssygt hårdt for tingene skal lykkes. Mie er den perfekte ambassadør for klubben og lever på bedste vis op til klubbens motto: Ingen over holdet – En del af EH Aalborg. Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med Mie som er en vigtig kulturbærer og repræsentant for EH Aalborg.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • Vores Europamester! 🥇😍🏆 @liiinelarsen

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018