Onsdag aften spillede EH Aalborg mod Ajax København i den første af de tre nøgle kampe inden vinterpausen mod henholdsvis Ajax København, Skanderborg og Ringkøbing. Flere medier har omtalt denne periode som “de 11 dage” og i går stod så det første slag mod Ajax København som forinden kampen lå på 13. pladsen og var noteret for et enkelt point efter et overraskende uafgjort resultat mod Aarhus United.
Det var et ekstremt fokuseret hold der gik på banen og allerede efter få minutter stod det klart at EH Aalborg var kommet for at tage de 2 point direkte ud af hænderne på Ajax og de +450 tilskuere som var mødt frem for at gøre forudsætningerne så svære som muligt. Men det hele var forgæves, for EH var skiftevis eksplosive og rolige på bolden hvilket gjorde at kampen blev 100% på Aalborg´s præmisser.
EH var foran med 9 ved pausen men Ajax fik en god start på 2. halvleg og var i stand til at mindske føringen til 5 mål, inden EH igen satte turboen på og ifølge Nordjyske Medier “blæste Ajax ud af banen”. I de døende sekunder fik EH straffekast og Laura Damgaard sendte bolden i målet til et slutresultat på 32-22 til Aalborg.
Den flotte indsats har efterfølgende resulteret i at hele 2 EH spillere, Laura Damgaard og Sara Kjærsgaard, er at finde på rundens hold i HTH-ligaens 9. spillerunde.
Lørdag kl. 15.00 gælder det den næste nøglekamp mod Skanderborg. I den forbindelse har EH Aalborg Support og Støtteforeningen Duppen arrangeret transport til Skanderborg. Samtidigt er der gratis indgang til kampen i Skanderborg.
Artikler fra kampen:
https://www.tv2nord.dk/artikel/eh-aalborg-sejrer-foerste-gang-i-saesonen
https://nordjyske.dk/nyheder/saa-kom-sejren-for-eh-aalborg/6bb4785d-28e0-42e1-87b7-c81bb2221f76
Billeder fra kampen:
https://www.facebook.com/pg/elitehaandboldaalborg/photos/?tab=album&album_id=2237320189886674