Seneste nyt fra EH Aalborg

Læs om kampe og resultater

EMMA AAGAARD SKRIVER KONTRAKT MED EH AALBORG

12. februar 2021

Vi er utrolig glade for at kunne offentliggøre Emma Aagaard som ny kontraktspiller i EH Aalborg. Emma Aagaard kommer oprindeligt fra Dronninglund IF og vi er meget glade for at have indgået en fast aftale med en spiller fra en af vores to moderklubber. Det gør os meget stolte at vores ungdomsafdeling igen har udviklet en spiller der gør sig gældende på klubbens højeste niveau og Emma er dermed et levende eksempel på en succeshistorie hvor spilleren er gået hele vejen fra samarbejdsklub til førsteholdet i EH. Emma er kendt for sit skud og stærke fysisk kombineret med en stor arbejdsvilje og professionelt mindset. Vi glæder os til at følge Emma´s videre udvikling i trøje nummer 2.

Allan udtaler:

“Emma er allerede nu en vigtig del af holdet og det glæder os at endnu en ægte Nordjyde, nu for alvor skal vise sig frem. Emma er en stærk spiller, som har kompetencer i begge ender af banen. Trods sin unge alder, kan hun både dække 3’er og 2’er. Derudover er Emma en dygtig bagspiller, med kompetencer i duelspillet og skuddet fra distancen. Emma passer rigtig godt ind i den håndbold filosofi jeg praktisere som træner, så jeg glæder mig meget til at følge Emmas udvikling de kommende år.”


Emma Aagaard udtaler:

“Jeg har spillet i klubben siden 2016, først som ungdomspiller og i denne sæson som første års seniorspiller. Jeg er derfor super glad og stolt over, at skrive kontrakt med EH Aalborg. Jeg har udviklet mig meget gennem tiden i EH Aalborg, og glæder mig allerede til at udvikle mig endnu mere.”

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram