Tilmelding til U15 træningsgruppe

Tilmelding til U15 træningsgruppe 2026/27
Elitehåndbold Aalborg tilbyder piger fra EH Aalborgs samarbejdsklubber en række træningssamlinger for hver af de to årgange i U15 fra oktober 2026 til marts 2027.
Træningssamlingerne ledes af EH Aalborgs trænerteam med hjælp fra klubbens spillere. Sammen vil de stå for spændende og udfordrende træning, som vil være en blanding af håndboldtræning, fysisk træning samt tiltag med hyggeligt samvær.
Målet er at give de unge spillere fra samarbejdsklubberne et indblik i, hvad det vil sige at dyrke håndbold på eliteplan. Gennem deltagelse i træningssamlingerne får pigerne et grundlag for at vurdere, om de senere vil gå til udtagelse til EH Aalborg U17´s hold.
Træningssamlingerne har også et socialt mål. Vi giver piger på tværs af klubber et sted, hvor de kan dele deres fælles interesse for håndbold, møde nye venner og få gode oplevelser sammen.
Hvem kan deltage?
Piger årgang 2011 og 2012, som spiller håndbold i en af EH Aalborgs samarbejdsklubber.
Der er åben tilmelding for alle medlemmer af samarbejdsklubberne.
(Se samarbejdsklubber via her linket her)
Dog er der kun 30 pladser på hver årgang, som gives efter først til mølle via tilmeldingsformular, som findes her på siden.
Forventninger til deltagere
Det forventes at man, ved tilmelding til U15 gruppen, prioriterer at deltage i så mange træninger som muligt, da vores trænerteam planlægger træningen efter forventet antal deltagere.
Skulle der være en enkelt træning, man ikke kan deltage i, skal der meldes afbud til Søren Mortensen i så god tid som muligt.
Du skal derfor – før du melder dig til – overveje om du er klar til at sætte træning hos EH højt i din kalender.
Hvor og hvornår foregår træningen?
Første gang er i Skansen (Nørresundby) fredag den 9. oktober fra kl. 18.00, hvor vi inviterer på mad og efterfølgende kvindeligakamp mellem EH Aalborg og Silkeborg Voel. Forventet sluttidspunkt efter kamp kl. cirka 20.30.
Spørgsmål, afbud og andet
Spørgsmål om træning eller info om en spiller, som kan være relevant for trænerne at kende til (afbud, skader mm.) kan rettes til:
Talentchef Søren Mortensen på shm@ehaalborg.dk
Tilmelding
Vil du være med? Så skynd dig at tilmelde dig via linket.
Pladser uddeles efter “først til mølle” princippet.
Betal herefter ved at sende 500 kr. med MobilPay til 45955 EHU Aalborg – Skriv navn og U15 i kommentar.
Vi beder dig oplyse navn, klub, fødselsdato, position samt ønsket størrelse på Craft T-shirt.
Tilmelding senest:
- d. 5. oktober via EH Aalborgs hjemmeside
Vi glæder os til at møde en masse fantastiske håndboldspillere.
