Flere trådte til mod Aarhus i smalt nederlag

9. januar 2020

Onsdag d. 8. Januar var tiden kommet til årets første udebane kamp. Modstanderen hed Aarhus United som forud for kampen lå placeret midt i tabellen. Aarhus har tidligere været en svær modstander for EH Aalborg og dertil var der dagen forinden dårlige nyheder i form af en skadespause til Line Berggren Larsen. Line pådrog sig en ledskade i kampen mod Holstebro som vil kræve en operation og op til 6 uger med venstre hånd i gips.

Med Line´s fravær var der behov for at andre trådte til, hvilket også tydeligt kunne ses i kampens indledning. Hanna Åhlen, Jenny Carlson og Cecilie Mørch Hansen var i stort spillehumør og lavede mange flotte og hidtil usete kombinationer som resulterede i mål. De to hold fulgtes ad det meste af halvlegen men mod slut fik hjemmeholdet et lille overtag, hvilket betød at Aarhus gik til pause foran 14-11.

Efter pausen fik EH Aalborg igen kontakt og kampen var tæt og skulle afgøres indenfor de sidste 10 minutter. Holdet havde i flere omgange muligheden for at skabe balance i regnskabet, men brændte chancer i de afgørende momenter betød at hjemmeholdet kunne køre sejren hjem til 29-25. Et resultat som ikke helt var retvisende for en ellers meget tæt kamp.

I næste opgør venter Horsens på udebane som i øjeblikket indtager ligaens 14. plads.


Comments

  1. Thyge Kjær - 10. januar 2020 at 14:50

    Ja, det var en virkelig flot kamp af EHAalborg og især de tre bagspillere, som fik lov til at udfolde deres evner primært som udfordrende gennembrudsspillere. Hvis så lige vi kan få fløjspillerne med, så ser det rigtig godt ud.Det var den lidt for afslappede opdækning, som blev kostbar til sidst.Måske fordi stort set de samme spillere også stod for opdækningen. Og at man var for trætte og langsomme til at dække op for de hurtige Aarhus-bagspillere. Men spillet var som helhed en fornøjelse at være vidne til. Og det lover godt for fremtiden.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

  • HUSK HUSK HUSK vores håndboldskole med DGI i uge 8! ⚽️🎉 Tilmeld dig på https://www.dgi.dk/haandbold/arrangementer/202001656003 😁🔥

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018