Flot første halvleg mod ligaens tophold

30. januar 2020

Onsdag d. 29. Januar var tiden kommet til at EH Aalborg skulle den lange vej til Esbjerg for at prøve kræfter med ligaens tophold Team Esbjerg. EH Aalborg befinder sig midt i et hårdt kampprogram, så på trods af en krævende kamp i seneste runde mod København Håndbold, var der ikke udsigt til en mere overkommelig modstander i dagens opgør.

Team Esbjerg kom stærkt fra start og efter 6 minutters spil var ligaens nummer 1 foran med 4-1. Men EH Aalborg kæmpede for at holde fast og flere gange i løbet af første halvleg var afstanden mellem de to hold reduceret til blot 2 mål. Dette var også resultatet efter 30 minutter hvor der også var mulighed for at reducere til 13-12 kort før pause, men gæsterne måtte tage til takke med en godkendt 13-11 stilling efter første halvleg.

Anden halvleg startede præcis som den første. Team Esbjerg kom godt ud efter pausen mens EH Aalborg igen skulle bruge tid til at få gang i spillet. På den baggrund stod der pludselig 19-13 på tavlen efter kun 7 minutters spil i 2. halvleg. EH Aalborg måtte på ny igang med at få lukket hullet, men denne gang var kræfterne væk og på trods af et hæderligt forsøg, var kampen afgjort tidligt i halvlegen. Kampen endte med en sejr til hjemmeholdet fra Esbjerg på 28-18.

I næste kamp venter Viborg HK på hjemmebane Lørdag d. 8. Februar hvor det samtidigt bliver til et gensyn med Laura Damgaard.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018