Første point på hjemmebane

5. november 2018

Søndag d. 4. November var det blevet tid til sæsonens sidste hjemmekamp inden vinterpausen. Modstanderen var Ringkøbing Håndbold som i forvejen var blevet udpeget som ét af de tre hold som EH Aalborg skulle tage point imod i den tætte dyst i bunden af tabellen. Første nøglekamp blev til sæsonens første sejr på udebane mod Ajax, efterfulgt af et nederlag til Skanderborg i en tæt kamp og holdet var derfor særdeles tændt før gårsdagens spændende kamp.

Som i de to andre kampe kom EH Aalborg godt fra start og var foran igennem det meste af kampen. Føringen blev dog mindre hen imod halvlegen hvor kun et enkelt mål adskilte de to hold da der var gået 30 minutter. I modsætning til kampen mod Skanderborg hvor der utroligt nok hverken blev uddelt en eneste 2 minutters udvisning eller gult kort i hele kampen, var der anderledes gang i udvisningerne mod Ringkøbing på begge hold. Laura Damgaard måtte forlade banen før tid med et rødt kort efter en tackling der udløste den tredje to minutters udvisning. Det lykkedes ikke EH Aalborg at score i de sidste 5 minutter af kampen og Ringkøbing kunne derfor udligne til kampens slutresultat 23-23 kort før tid.

 

Emma Steffin blev kåret som kampens spiller på baggrund af sin fightervilje og afgørende rolle med vigtige scoringer i kampens slutfase. Emma Friberg var EH Aalborg´s mest effektive spiller (MEP%) og havde en stor andel i det ene point mod sin tidligere klub. Emma Friberg´s store præstation har samtidigt betydet at hun er at finde på TopHåndbold.dk´s rundens hold, hvilket dermed er fjerde gang at en EH spiller er at finde i dette fornemme selskab i indeværende sæson.

Årets sidste hjemmekamp blev præsenteret af Top Sponsor Aalborg Forsyning som havde inviteret 150 gæster til julefrokost inden kamp og i alt 300 gæster til det spændende opgør. Der skal lyde en stor tak til Aalborg Forsyning for deres engagement i EH Aalborg.

Artikler fra kampen:

https://nordjyske.dk/nyheder/eh-aalborg-smed-sejren-mod-ringkoebing/4fbcc064-70ba-4560-9871-d836031c5358

https://www.tv2nord.dk/artikel/eh-aalborg-faar-et-point-i-bundkamp

https://nordjyske.dk/nyheder/skuffet-eh-aalborg-spiller-vi-burde-have-seks-point/65e87e44-e016-45e9-9472-8c044bade5df


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • Hos EH Aalborg er vi utrolig glade for at have IKAIKA som sponsor! 
#DontBeAverage #endelafehaalborg

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018