Pressemeddelelse: Julie Jensen skifter til topklub

15. marts 2019

EH Aalborg´s nummer 11 skifter ved udgangen af sæsonen Aalborg ud med en hjemmebane i den øvre del af tabellen. Julie har været med fra klubbens begyndelse som ungdomsspiller og med denne nyhed mister vi ikke kun en fantastisk spiller, men en personlighed med klubbens DNA i blodet. Julie var i sidste sæson med til at spille klubben til guld i 1. division og dermed direkte oprykning til det fornemme selskab i HTH-ligaen. Julie har været en af klubbens store profiler, hvilket kan aflæses direkte i statistikkerne hvor JJ har stået bag 107 af EH Aalborg´s mål i denne sæson. Julie gik altid forrest og KUNNE og VILLE afgøre tingene på banen, samtidigt med at omgivelserne sjældent var i tvivl om den karismatiske bagspillers mening. Julie har været et fantastisk forbillede og har på bedste vis repræsenteret klubbens værdier både internt og eksternt.  

Julie Jensen siger:

“Min tid i EH Aalborg har været helt fantastisk. Jeg ser klubben som min klub, da jeg har haft mine ungdomsår her, været med til at rykke op og nu bidraget i klubbens allerførste sæson i HTH Ligaen. Derfor er det også vemodigt, at jeg ikke længere skal være en del af klubben og folkene på og uden for banen. EH Aalborg vil altid betyde noget specielt for mig, og jeg vil gøre alt for, at vi klarer frisag i det kommende kvalifikationsspil.

EH Aalborg ønsker Julie alt det bedste og der skal lyde et kæmpe tak for din indsats og andel i projektets succes.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • Vores Europamester! 🥇😍🏆 @liiinelarsen

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018