KAJA KAMP TIL EH AALBORG !

12. maj 2017

Kaja Kamp Nielsen vender tilbage til Aalborg. Kaja var en del af Aalborg DH’s ungdom og blev senere en del af ligatruppen.

Som 18-årige i en ligakamp mod det nu storsatsende Odense hold, sendte hun 7 mål i kassen og blev kåret til kampens spiller.

Kaja har også de seneste sæsoner i 1. Division vist at hun er en fighter og i år har hun scoret 100 mål, hvilket gør hende til den anden mest scorende stregspiller i 1. Division.

Kaja siger om skiftet: “Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem til Aalborg. Det er et utroligt spændende projekt, som jeg ser frem til at blive en del af. Jeg er sikker på, at jeg under Jesper Holmris har god mulighed for at udvikle mig yderligere, men også i form af et rigtig godt træningsmiljø, med en masse gode spillere. Jeg glæder mig til at komme i gang i klubben og forhåbentligt tilføre en masse fight og vilje til holdet, så vi kan opnå målene for den kommende sæson.”

Vi i EH Aalborg er glade for tilgangen af Kaja og glæder os til at følge hendes udvikling under Jesper og sammen med de andre EH-piger.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Duppen-Bingo

Duppen-Bingo

Mød os på Facebook

Kommunikation og hjemmeside ©2015 - JEPPE.DK