Mie Krogh Larsen tager syvende sæson i målet

15. juni 2020

Vi er meget glade for at kunne offentliggøre at Mie Krogh Larsen bliver i EH Aalborg. Dermed er det fortsatte samarbejde med klubbens største kulturbærer sikret. Mie tager således hul på sin syvende sæson i EH målet og bliver en vigtig nøgleperson i arbejdet med at videregive klubbens DNA og kultur til det nye og unge hold. Dermed er målvogter-teamet på plads til den kommende sæson og vi kan samtidigt offentliggøre den nye målvogter-træner som er et særdeles kendt ansigt i og omkring nordjysk håndbold. Anders Grøn bliver den nye mand i spidsen for målvogtertræningen og vi glæder os til at drage fordel af Anders´ store erfaring og passion for håndbolden.

Allan Heine udtaler:

Det glæder mig, at Mie Larsen er klar på endnu en sæson i EH Aalborg. Jeg kender Mie fra sidst jeg var i klubben og ser en god værdi i at hun har erfaring fra både liga og 1div, ligesom hun kender klubben og kan bidrage med de kompentencer og den viden hun indeholder.

Anders Grøn har jeg af flere gange haft fornøjelsen af at arbejde sammen med og glæder mig til igen at have ham som en del af mit team. Anders engagement og lyst til at forbedre målvogternes tekniske, taktiske såvel som mentale kapacitet vil uden tvivl gøre en forskel for os i den kommende sæson.

Mie udtaler:

Det er i år min 7 sæson som målmand i EH Aalborg, og som den eneste på holdet har jeg været med hele vejen fra 2. division. Jeg har altså fulgt hele EH Aalborgs udvikling ”fra begyndelsen”, og jeg håber og tror på, at min rutine kan bidrage positivt til holdet fremadrettet. Som spiller glæder jeg mig desuden til at træne under Allan Heine, som jeg kender fra Aalborg DH-dagene. Derudover ser jeg frem til igen at skulle modtage gode råd og vejledning af Anders, der skal stå for keepertræningen. Jeg har stor tiltro til Allan og resten af trænerteamet, og jeg glæder mig til, at vi sammen skal gå en rigtig spændende sæson i møde.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018