Mission, Vision

Elitehåndbold Aalborg

Mission:

EH Aalborg´ mission er at være hele Nordjyllands kvinde håndboldklub, der bygger på sunde og bæredygtige værdier, hvori samarbejdet mellem håndboldklubberne Visse IF, Dronninglund IF og Aabybro HK sikrer, at de mange kvindelige håndboldspillere i Nordjylland har et seriøst og elitepræget håndboldmiljø at udøve deres sport i.

Vision:

Visionen er, at sikre de unge talentfulde spillere i Aalborg og omegn de bedst mulige rammer for at udvikle sig som spillere og mennesker med de rette værdier i en konkurrencepræget sport på eliteplan. Vi vil være det bedste alternativ i Nordjylland til de højst placerede damehåndboldklubber i Danmark. Vi vil tilbyde træning og udvikling på et højt håndboldfagligt niveau, der matcher de tilbud, der findes i topklubber i Danmark.

Overordnede mål:

  1. At bringe kvinde håndbolden i Aalborg og omegn tilbage på liga niveau.
  2. At udvikle et stærkt og elitepræget håndboldmiljø til de mange unge talenter i Aalborg og omegn
  3. At sikre opbygningen af samarbejdet med forankring i ”sunde” foreningsmæssige principper.
  4. At sikre kontinuitet samt økonomisk og organisatorisk bæredygtighed over en længere tidshorisont.
  5. At udvikle et stærkt og gensidigt partnerskab med sponsorer, supportere og samarbejdspartnere i og omkring EliteHåndbold Aalborg.

Aalborg er Danmarks 4. største by og har universitet og et stort antal andre uddannelsesinstitutioner. Vi håber, at vi snart kan bringe damehåndbolden tilbage på det niveau, hvor vi føler den hører hjemme i en by – et område – af denne karakter.

Det er Aabybro HK, der lægger licens til håndboldsamarbejdet, men bag kulisserne arbejder nedenstående tre klubber sammen i et ligeværdigt samarbejde. Ved at klikke på logo’erne kan du hoppe hen på klubbernes hjemmeside.
aahk_logo                          Dronninglund Logo                                  visse-logo
Kommunikation og hjemmeside ©2015 - JEPPE.DK