Præsentation – Kenneth Hedegaard bliver assistent for Allan Heine

29. april 2020

Vi er rigtig glade for at kunne offentliggøre at Kenneth Hedegaard fortsætter i EH Aalborg. Kenneth Hedegaard skal til den kommende sæson assistere Allan Heine – Som en del af vores strategi med nordjyske spillere, er vi også utrolig glade for at kunne præsentere en træner fra egen avl. Kenneth har været med fra starten, hvor han var med til at skabe hele vores ungdomsafdeling. Derfor har han også et utrolig stort kendskab til de unge spillere i Nordjylland, hvilket er en kæmpe styrke ift. at skabe en nordjysk kulturarv. Kenneth har stået i spidsen for at udvikle talenter der med tiden er gået helt til top på liganiveau og ungdomslandsholdet. Kenneth er drevet af en kæmpe passion for håndbold og et utrætteligt drive for at forbedre sig selv og sine spillere.

 

Allan Heine udtaler:

“Kenneth har været med i EH Aalborg i mange år og for mig var det helt naturligt, at et ungt hårdtarbejdende trænertalent skulle assistere mig i det daglige arbejde med holdet. Derudover skaber Kenneth også den gode overgang fra ungdom til senior. Jeg ser frem til vores samarbejde og kan allerede nu mærke, at det bliver rigtig godt.”

 

Kenneth Hedegaard udtaler:

“Jeg ser frem til opgaven og glæder mig til samarbejdet med Allan, som kan lære mig en masse. Derudover gør det mig stolt, at de unge spillere i klubben får muligheden for at vise sig frem. Det er primært det, jeg har kæmpet for de sidste mange år. Jeg er sikker på, vi går en god sæson i møde og jeg ser frem til mødet med seniorhåndbolden for alvor.”

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018