Præsentation: Sundhedsstaben er på plads til næste sæson

3. maj 2020

Som et vigtigt led i det sportslige setup er det vigtigt for os at have dygtige medarbejdere i sundhedsstaben. Det er lykkes os at forlænge 2 aftaler og sikre os faglige og kompetente medspillere til teamet, som ovenikøbet kender til projektet i forvejen.

Jens Erik Jørgensen, også kaldes JE, har også været med fra den spæde start af Elitehåndbold Aalborg. JE er en af landets mest efteruddannede og kompetente fysioterapeuter og derfor er vi naturligvis taknemmelige for at samarbejdet fortsætter. Samtidig sikrer vi kontinuitet og kvalitet i det sundhedsfaglige arbejde, hvor vi kan fortsætte med at arbejde udfra JE´s visioner og strategier på det fysiske område.

Nikolai Telling har også valgt at fortsætte samarbejdet. Nikolai har været i klubben i 2 sæsoner og har i denne tid udvist stor professionalisme og været en fantastisk holdkammerat. Vi er glade for at Nicolai fortsat vil bidrage med hans store faglige indsigt og hans smittende gejst og gode humør.

Vores nye fysiske træner hedder i denne sæson Christian Lind – Han har været med Allan i Nantes og vender nu hjem til Aalborg for at udgøre en vigtig brik i Allan´s stab. Christian har blandt andet en fortid som fysisk træner i FC Midtjylland og har arbejdet med professionel elitesport i mange år. Denne erfaring og det tidligere samarbejde med Allan og JE er vi helt sikre på styrker vores sundhedsteam og set up. Vi ser frem til et stærkt samarbejde.

Allan Heine udtaler:

“Teamet omkring holdet er enorm vigtigt og da jeg fornemmede en interesse fra Jens Erik, så var det med at slå til. Han er en hamrende dygtig fysioterapeut, som også har gode menneskelige kvaliteter, som passer helt perfekt ind i vores team. At Jens Erik har valgt at fortsætte giver os en sundhedssektor på et meget højt niveau.

Christian og jeg har tidligere arbejdet sammen i daværende Aalborg DH og i Nantes de sidste par sæsoner. Her har Christian med stor entusiasme og præcision formået at presse spillere til det yderste på de fysiske parametre, hvilket har gjort at skaderne er blevet holdt for døren. Jeg er rigtig godt tilfreds med, at Christian i samarbejde med Jens Erik og jeg får lavet de bedste mulige planer for spillerne, således mulighederne for god og hård træning er til stede.”


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram has returned invalid data.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018