Pressemeddelelse !

8. september 2017

EH Aalborg har indgået aftale med en ny cheftræner til den kommende sæson.

Vi er meget tilfredse med, at vi med så kort frist er lykkes med, at indgå en aftale med Søren Fisker til den kommende sæson.
Søren er 26 år, han studerer idræt og samfundsfag på Aarhus Universitet. Søren har et rigtig godt omdømme i håndboldkredse, og han er godt på vej i DHF´ elitetræner uddannelse.
Han spillede i sidste sæson ligahåndbold i Randers HH, og har samtidigt været tilknyttet Aarhus Håndbold U18 og ESAA – elite sports akademi Aarhus i 5 år som fysisk træner, han har en lang erfaring som kredstræner i JHF kreds 5 og er DHF- og DGI – instruktør.

Søren fortæller om sig selv: “Jeg brænder for håndbold, og jeg har altid haft en drøm om at prøve kræfter med trænergerningen på højeste niveau. Derfor er jeg stolt over, at EH Aalborg har valgt mig til at overtage holdet efter Jesper Holmris. Jeg har hørt meget godt om klubben, og jeg glæder mig til at komme i gang.”

EH Aalborg ser forventningsfuldt frem til samarbejdet med Søren og den øvrige stab omkring holdet.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Duppen-Bingo

Duppen-Bingo

Mød os på Facebook

Kommunikation og hjemmeside ©2015 - JEPPE.DK