Skanderborg trak det længste strå og 10 straffekast

2. marts 2019

Fredag d. 1. Marts blev en håndboldaften der mest vil blive husket for en rodet kamp med en lang række tekniske fejl og et stort fokus på kampens dommere. Med hele 10 straffekast til gæsterne fra Skanderborg fik gæsterne det lille overtag som betød at kampen havde samme udfald som i sæsonens første opgør, nemlig en sejr til Skanderborg med blot ét mål. Kampen endte således 23-24 i Fredagens kamp.

EH Aalborg fik en dårlig start på kampen på trods af en hurtig to-minutters udvisning til udeholdet efter blot 30 sekunder, lykkedes det gæsterne at få overtaget og efter 11 minutters spil var EH Aalborg bagud 3-9. De to hold gik til pause ved stillingen 8-12 og selvom hjemmeholdet også fik en svær start på 2. halvleg var det tydeligt at se at jagten var gået ind på et comeback. Men kendelserne fra kampens dommere fortsatte med at gå imod EH Aalborg og Skanderborg havde derfor stor succes med at tilkæmpe sig straffekast igennem hele kampen når de to hold var ved at få kontakt.

Men EH Aalborg kæmpende videre og der var derfor spænding til det sidste, hjulpet på vej af 2×2 minutters udvisninger til gæsterne i de sidste 3 minutter af kampen. EH Aalborg fik udlignet til 23-23, men med 30 sekunder tilbage af kampen sikrede Skanderborg sig sejren med en scoring til 24-23 og et synligt skuffet hjemmehold måtte derfor gå fra banen for 4. gang i sæsonen med et nederlag på et enkelt mål.

Tirsdag d. 5. Marts venter sæsonens vigtigste kamp på udebane mod Ringkøbing. Ringkøbing er et enkelt point foran EH Aalborg i HTH-ligaen og Tirsdagens kamp kan derfor vise sig at blive et direkte opgør om nedrykningspladsen til 1. Divisionen. Kampen vises på Tv2 Sport.

 

Artikler fra kampen:
Nordjyske

Grundspillets sidste hjemmekamp mod Silkeborg Voel Håndbold spilles i Nørresundby Idrætscenter d. 13. Marts kl. 19:30.

TRYK HER for at købe billetter til næste hjemmekamp!


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Kurv

Mød os på Facebook

Følg os på Instagram

  • @hannaahlen , @liiinelarsen og @ceciliemhansen har i dag været en tur i Odense og besøge @tv2sportdk for at lave tv optagelser til den kommende sæson 🎬📸

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018