Spillerpræsentation – Allan Heine sender 3 ungdomsspillere på seniorholdet

6. maj 2020

Som et led i vores strategi, hvor vi skal skabe og udvikle egne spillere, så er det naturligt, at vi forfremmer yderligere tre U19-spillere, som den kommende sæson skal træne og spille kampe med førsteholdet. Vi er glade for, at udviklingsarbejdet fungerer, og vi kan være med til at give unge spillere muligheden for at blomstre og udvikle sig på senior niveau.

Laura Askvist har været med flere gange tidligere, og det er derfor naturligt og gøre hende klar til det næste skridt i hendes karriere. Laura er en talentfuld keeper, som har haft en fantastisk sæson på U19-holdet. Lauras primære tilknytning er på U19-holdet, men hun skal både træne og spille kampe på førsteholdet.

Anden spiller er Laura Skovhus, som huserer på stregspilspositionen. Skovhus, som hun kaldes, er kendt for sit kontante og hårdføre arbejde i forsvaret. Derudover har Laura en god fysik, som gør det svært for modstanderne at gøre noget ved. Skovhus har også sin primære tilknytning ved U19-holdet, men skal ligeledes træne og spille med førsteholdet.

Sidste spiller er Frida Høgaard – Frida spiller primært højre back og kan sagtens spille fløjpositionen også. Frida er 17 år gammel og har spillet i klubben siden, hun var 14 år. Hun har et stort potentiale for at kunne blive en rigtig dygtig håndboldspiller. Hun er god i begge ender, og med sit skud og blik for spillet, er det naturligt, at Frida bliver forfremmet. Frida har også haft debut på klubbens førstehold. Frida er også med omkring U19, men bliver også i år at se på førsteholdet.

Allan Heine udtaler:

Det er et helt naturligt skridt i de unge talenters udvikling, men også et meget vigtigt element i vores strategi for de nordjyske talenter. Vi ser hele tiden på spillernes udviklingsmæssige kurve og udfordre dem i en sådan grad at deres kompetencer dygtiggøres fysisk, taktisk, teknisk men også mentalt. Frida Høgaard, Laura Askvist og Laura Skovhus vil alle indgå i førsteholdstruppen, men vil også have kontakt til vores dygtige U19 hold.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018