Status efter de første 3 træningskampe

11. august 2020

Efter gårsdagens kamp har EH Aalborg truppen nu allerede været i kamp tre gange siden holdet mødte hinanden for første gang d. 20. Juli. Sæsonens planlagte træningskampe startede ud med en underholdende kamp mod Skanderborg Håndbold, hvor gæsterne til sidst løb med sejren med blot et enkelt mål efter en tæt afslutning (24-25).

(artiklen fortsætter under billedet)

Dernæst gik turen til Viborg hvor der blev spillet 3×20 minutter. De to hold fulgtes ad en stor del af kampen, hvorefter Viborg til sidst trak fra og slog favorit-rollen på plads med en overbevisende hjemmebane sejr (25-14) 

Mandagens tredje træningskamp endte også med en overbevisende sejr, denne gang til EH Aalborg, der vandt med hele ti mål over gæsterne fra AGF (34-24). 

Cheftræner Allan Heine siger om Mandagens kamp:

“I dag var det rart at se hvordan spillerne komplimenterede hinanden. Aftalerne sad en smule bedre og flere spillere viste sig rigtig godt frem.”

EH Aalborg-veteranen Anne Brinch havde også en god fornemmelse efter kampen:

“Det var mega dejligt med en sejr.. ..folk fik lavet nogle rigtig gode individuelle præstationer og vi fik lavet nogle rigtig fine ting som hold, så det var dejligt!”

Allan Heine siger samtidigt om opstarten og de tre foreløbige træningskampe:

“Det er rart at se fremskridt fra den ene kamp til den anden og så er det naturligvis også rart at vinde. Udover et mere flydende angrebsspil, så ser defensiven interessant med flere forskellige typer i både et offensivt og defensivt setup. Nu glæder jeg mig til at få trænet lidt igen, efter 3 kampe i træk.” Slutter Allan med et smil.

Fredag skal EH Aalborg i kamp igen når turen går til Randers HK.

Billeder venligst udlånt af Erik Laursen – Europamester.dk


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018