Stem på September måneds EH spiller!

7. oktober 2020

Som noget helt nyt vil vi fremadrettet kåre månedens EH Aalborg spiller. Dette gøres i samarbejde med trænerstab, fans og følgere samt tiltagets sponsorer Ejner Hessel & Emborg Catering. Hvem mener du har gjort en ekstraordinær indsats den seneste måned? Vinderen vil få stillet en flot låne-bil til rådighed af vores klubsponsor Ejner Hessel Nørresundby samt modtage en lille gave i form af et gavekort fra Emborg Catering. Hver måned er 3 spillere nomineret.

Herunder kan du læse begrundelsen for September måneds tre nominerede spillere; Jesse, Sandra & Anne.

Jesse har på rekordtid etableret sig i dansk håndbold i målet for EH Aalborg. Den erfaringensfulde Hollænder pakkede sin taske med bronzemedaljen fra Bundesligaen i Tyskland og satte kursen mod Danmark med målet om at tage det næste skridt i karrieren. Allerede i sæsonens første kamp kom Jesse i mediernes søgelys med store redninger og kampafgørende aktioner i EH´s mål. Men når andre fokuserer på Jesse, fokuserer Jesse altid på holdet og kollegaer og vi har lært Jesse at kende som en uselvisk teamplayer som vil gøre alt for at holdet lykkes. Derfor er Jesse nomineret som September måneds EH Aalborg spiller.

Sandra er EH´s talentfulde playmaker som til daglig styrer slagets gang på banen. Sandra er fast kvinde på det Islandske landshold og er nu igang med at tage næste skridt i karrieren i Danmark. Sandra´s vindermentalitet er ikke til at tage fejl af hvilket blev gjort klart efter en kæmpe præstation i ottendedelsfinalen i Santander Cup hvor hun i to omgange tvang Silkeborg Voel ud i forlænget spilletid med scoringer i aller sidste sekund – Hvilket også betød at Sandra fuldt fortjent blev kåret til kampens Santander Pokal Fighter. Derfor er Sandra nomineret som September måneds EH Aalborg spiller.

Anne Brinch er én blandt kun to seniorspillere fra sidste sæson som blev hos os da Coronakrisen for alvor meldte sin ankomst i vores klub. Selvom Anne Brinch har spillet med helt i toppen af Dansk håndbold i sin tid hos Team Esbjerg, var Anne ikke bleg for at gå forrest og være en vigtig profil i genopbygningen af EH´s hold til denne sæson. Anne er en fan-favorit og det kan man godt forstå med den sjældne kombination af top professionalisme og et humør og gejst der er umulig at slå ud af kurs. Anne går forrest både på og udenfor banen og Anne er den man kan stole på når tingene skal afgøres. Derfor er Anne nomineret som September måneds EH Aalborg spiller.

Du kan afgive din stemme her:
www.ehaalborg.dk/afstemning


Comments


Skriv et svar til Ósk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kurv

Mød os på Facebook

Facebook Pagelike Widget

Følg os på Instagram

Instagram did not return a 200.

Følg EH Aalborg

Elitehåndbold Aalborg ©2018